Krympefilm til multipacks: materialer, tykkelse og PPWR

10. juni 2026

Krympefilm er en af de mest udbredte former for sekundæremballage i dansk detail og industri. Alligevel er det et format, mange virksomheder vælger mere af vane end af strategi. Materialevalg, filmtykkelse og anvendelsesforhold har direkte indflydelse på emballagens funktion, pris og — fra august 2026 — på om den overholder PPWR.

Denne artikel gennemgår, hvornår krympefilm er det rigtige valg til multipacks og sekundæremballage, hvilke materialer der er relevante, og hvad EU-forordningen betyder for plastfilm brugt til sammenpakning i detail.

Hvad er krympefilm, og hvornår bruges det?

Krympefilm er en plastfilm, der krymper tæt om produktet, når den udsættes for varme. I praksis bruges det primært til to formål: at samle flere produkter til et multipack (fx fire dåser, seks flasker eller tre dunke) og som sekundæremballage til transport og lagersikring.

Formatets styrke er fleksibiliteten. Den samme linje kan håndtere mange forskellige produktstørrelser med minimale omstillinger. Filmen er transparent, hvilket giver god synlighed af produktet og dermed også mulighed for mærkningsinformation på selve primæremballagen uden at skjule den bag en opak karton.

Typiske anvendelser i dansk detail og industri:

• Multipack til drikkevarer, konserves og mejeriprodukter
• Bundling af husholdningsprodukter (rengøringsmidler, toiletpapir)
• Sammenpakning af non-food artikler til club stores og kampagnesalg
• Palletsikring og transportstabilisering (stretchfilm i samme familie)

Materialer: PE, POF og OPS — hvad er forskellen?

De tre mest anvendte materialer til krympefilm er polyethylen (PE), polyolefin (POF) og orienteret polystyren (OPS). De har meget forskellig ydeevne og prisprofil.

Polyethylen (PE) er det billigste og mest udbredte valg til sekundæremballage og industrielt brug. PE-film er robust, svejsbar og velegnet til høj pakkelinehastighed. Ulempen er lavere optisk klarhed og en noget højere krympetemperatur. PE er et mono-materiale og relativt nemt at genanvende i den eksisterende PE-infrastruktur i Danmark og EU.

Polyolefin (POF) er gennemsigtig, stærk og velegnet til retail-emballage, hvor produktet skal se godt ud på hylden. POF kræver lavere krympetemperatur end PE og giver en strammere, renere finish. Det er det foretrukne valg til fødevarer og kosmetik. POF er også et mono-materiale og genanvendeligt, hvis det holdes adskilt fra PVC-affaldsstrømme.

OPS (orienteret polystyren) bruges primært til shrink-sleeves på flasker og dåser — altså primæremballage snarere end sekundæremballage. OPS har meget høj krympeevne og god trykkvalitet, men er svær at genanvende og er under pres i den europæiske emballagediskussion.

PVC, som tidligere var udbredt til krympefilm, bruges i dag sjældnere til fødevarekontakt-emballage og er udfordret af PPWR’s krav om genanvendelighed.

PPWR og krympefilm: hvad gælder fra august 2026?

Fra 12. august 2026 gælder PPWR (Regulation EU 2025/40) i hele EU. For krympefilm og sekundæremballage til multipacks er der tre områder, der kræver opmærksomhed.

Genanvendelighed er et krav, ikke et mål. Al emballage, der sættes på EU-markedet, skal fra august 2026 være designet til genanvendelse. Det betyder, at materialevalget skal kunne dokumenteres som genanvendeligt i den relevante affaldsinfrastruktur. PE og POF-film er genanvendelige, men kræver adskilt indsamling og rene strømme. Blandingsmaterialer eller film med funktionelle coatings kan skabe udfordringer.

Forbud mod visse typer consumer multipack-film fra 2027. PPWR indeholder et planlagt forbud mod plastfilm brugt til at samle forbrugervarer på salgspunktet, der træder i kraft 31. december 2027. Forbuddet retter sig mod convenience-bundling, der er designet til at tilskynde forbrugeren til at købe mere. B2B-pakning til distribution er ikke omfattet. Virksomheder, der sælger multipacks direkte til forbrugere i detail, bør have en plan for omstillingen.

PFAS-restriktioner for fødevarekontakt. Hvis krympefilmen er i direkte kontakt med fødevarer, gælder PFAS-forbuddet fra august 2026. Standard PE og POF-film indeholder typisk ikke PFAS, men det er værd at indhente en overensstemmelseserklæring (DoC) fra leverandøren for at dokumentere overholdelse.

Filmtykkelse og maskinkompatibilitet

Krympefilm leveres typisk i tykkelser fra 25 til 100 mikron. Valget afhænger af produktets vægt, pakkelinjens hastighed og kravene til emballagestyrke under transport.

Til lette produkter som snacks og letvarer er 25-35 mikron standard. Til tunge eller skarpe produkter, fx konserves og flasker, bruges typisk 50-80 mikron. Tykkere film giver bedre punktureringsstyrke og er mere robust ved palletisering og transport med temperatursvingninger.

Maskinkompatibilitet er et praktisk parameter, som ofte overses ved materialeudskiftning. Krympeovnens temperaturprofil, konveyerens hastighed og svejseenhedens type skal matche filmens specifikationer. Skift fra PVC til POF kræver typisk justeringer i ovntemperaturen og kan kræve udskiftning af svejsewire.

Hos BC Emballage kan vi rådgive om filmvalg i relation til din eksisterende maskine eller hjælpe med specifikationen, hvis du er ved at investere i ny emballageutrustning. Se vores udvalg af plastfilm og emballageløsninger eller kontakt os direkte for teknisk rådgivning.

Hvornår er karton eller stretchfilm bedre alternativer?

Krympefilm er ikke altid det rigtige svar. I nogle tilfælde er alternativer mere hensigtsmæssige.

Kartontrays med krympefilm (tray + shrink) bruges, når produkterne er ustabile alene, eller når der er behov for et stabilt display-fundament. Karton kan printes og bruges som kommunikationsplatform. Kombinationen er mere materialeintensiv men giver bedre hyldestabilitet.

Stretchfilm til paller er den dominerende sekundæremballage i logistik og lager. Stretchfilm kræver ingen varme og kan appliceres manuelt eller automatisk. Den er billigere per enhed end krympefilm, men egner sig ikke til consumer-vendt multipacking.

Papirbaserede alternativer overvejes i stigende grad som erstatning for krympefilm til consumer multipacks — særligt med henblik på PPWR 2027. Papirbånd, kraftpapirwrap og pappebundne multipacks er under udvikling hos flere producenter. Ydeevnen er endnu ikke på niveau med plastfilm for alle produktkategorier, men for tørre og stabile produkter er løsningerne kommercielt tilgængelige.

Valget bør altid baseres på en samlet vurdering af produktets krav, emballagelinjens kapabilitet, logistikmiljøet og de regulatoriske krav, din virksomhed er underlagt.

Praktiske overvejelser ved indkøb af krympefilm

Ud over materialevalg og tykkelse er der en række praktiske faktorer, der påvirker totalomkostningen ved krympefilm.

Leveringstid og lagerstyring: Krympefilm er et forbrugsmateriale med kontinuerligt forbrug. Mange virksomheder oplever, at den reelle indkøbspris er højere end listeprisen, når man medregner hasteordrer og stilstandstid på pakkelinjen. En gennemtænkt lagerstyring med fast rotationsrytme giver bedre priser og færre afbrydelser.

Rullebredde og kerneformat: Film leveres i mange standardbredder. Forkert rullebredde er en hyppig fejlkilde, der medfører spild og maskinstop. Specificér altid rullebredde, kerneindvendig diameter og maksimal rullevægt i samråd med maskinleverandøren.

Printmuligheder: Krympefilm kan leveres med tryk, hvilket giver mulighed for branding på multipacks uden en separat label eller karton. Minimumsmængder for trykt film er typisk 500-1.000 kg afhængigt af leverandør og antal farver.

Overvejer du at opdatere din sekundæremballage til multipacks eller tilpasse den til PPWR-kravene fra 2026-2027? BC Emballage rådgiver om materialevalg, specifikationer og leverandøraftaler. Se vores emballageudvalg eller tag kontakt for en uforpligtende snak om dine behov.